KUNDESERVICEMEDARBEJDER SØGES
OM JOBBET:
Du bliver en del af et kreativt miljø og vores kundeserviceafdeling som i dag består af 3 medarbejdere.
Dine hovedopgaver består i at håndtere ordrer til både vores forhandlere samt private kunder, fakturering, besvare telefon og mails, håndtering af retur og reklamationer, samt øvrige opgaver der opstår i kundeserviceafdelingen.
Du vil desuden have daglig kontakt med vores salgsagenter og eksterne samarbejdspartnere. Det er derfor essentielt, at du er imødekommende og serviceminded.
Stillingen er 37 timer – fordelt på alle hverdage.
OM DIG:
Vi forventer, at du:
- Er yderst struktureret og har ordenssans
- Er effektiv, hurtig og kan have mange bolde i luften på samme tid
- Kan arbejde selvstændig samt tage initiativ og ansvar
- Har et godt overblik og kan tænke hele vejen rundt om opgaven
- Er god til at planlægge og koordinere din tid
- Er velformuleret i skrift og tale
- Har flair for IT – da mails, ordresystem, webshop er en del af din dagligdag
- Er fingernem da der vil kunne forekomme montering af smykkedele mv.
- Kan yde en ekstraordinær høj kundeservice
- Har et godt humør og positiv tilgang til opgaverne
- Har en naturlig interesse for smykker
- Befinder dig godt i et mindre firma hvor din indsats gør en forskel
Det er et krav at du kan arbejde i skole- og industriferier, samt at du kan arbejde hos os i minimum 1 år.
Tiltrædelse: hurtigst muligt
VI TILBYDER:
Et kreativt miljø, afslappet stemning, hvor din indsats er med til at forme din egen dagligdag i samarbejde med dine kollegaer.
OM OS:
ENAMEL Copenhagen er en virksomhed i vækst, vi har rigtig travlt og udvider vores markeder og har derfor brug for flere engagerede medarbejdere. Vi er beliggende på Frederiksberg.
ANSØGNINGEN:
Er du ENAMEL Copenhagens nye kundeservice medarbejder, så send din ansøgning og CV vedlagt foto til mette@enamel.dk.
Stillingen er opslået d. 25.03.2021.