Backoffice medarbejder
ENAMEL Copenhagen søger struktureret og serviceminded Backoffice medarbejder til hovedkontoret i København
Vil du være en del af et team, hvor fremragende kundeoplevelser er i højsædet? Hos ENAMEL Copenhagen er vores mission at skabe glæde gennem smukt design, og vi søger nu en positiv, serviceminded og struktureret Backoffice medarbejder til vores hovedkontor på H.C. Andersens Boulevard, København.
ENAMEL Copenhagen er et skandinavisk smykkebrand grundlagt i 2012 af designer Marie Rantzau. Med en forkærlighed for farver og unikke smykkematerialer, skaber vi smykker, der spreder glæde. Vi er en virksomhed med store vækstambitioner og har modtaget Børsens Gazelle-pris fem gange, hvilket vidner om vores succes og målrettede indsats. Vores smykker sælges i stormagasiner, lifestyle- og smykkebutikker i 17 lande, samt på vores egen webshop og butik på Frederiksberg.
Som Backoffice medarbejder bliver du en del af vores kundeserviceafdeling på fire personer og vil referere direkte til vores Customer Service Manager.
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
• Besvarelse af mails og telefonopkald
• Håndtering af ordrer fra både forhandlere og private kunder
• Daglig kontakt med sælgere og agenter i ind- og udland, samt eksterne samarbejdspartnere
• Fakturering/kreditering, samt håndtering af returneringer og reklamationer
• Øvrige opgaver der opstår i afdelingen
Vi forventer, at du:
• Er yderst struktureret og har sans for detaljer
• Er effektiv, hurtig, og god til at jonglere flere opgaver samtidig
• Har et godt overblik og evnen til at tænke helhedsorienteret
• Er velformuleret i både skrift og tale på dansk og engelsk. Forståelse for svensk/norsk/tysk er en fordel
• Har flair for IT, da mails, ordresystem og webshop er en vigtig del af din dagligdag
• Er imødekommende og kan levere en ekstraordinær høj kundeservice
• Har en naturlig interesse for smykker (en fordel)
• Det er et krav, at du kan arbejde i skole- og industriferier, samt at du søger stillingen med forventning om minimum 1 års ansættelse eller længere
Vi tilbyder:
• Gode kollegaer med et fantastisk sammenhold
• Et kreativt miljø med afslappet stemning, hvor du selv er med til at forme din dagligdag
• Sociale events for at skabe de bedste rammer for alle
• En virksomhed med stort fokus på trivsel og fællesskab
• Grundig oplæring i alle processer og systemer
Stillingen er 37 timer om ugen – fordelt på alle hverdage.
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV vedlagt foto hurtigst muligt til mette@enamel.dk.
Vi afholder løbende samtaler, og ansættelse sker når rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til ENAMEL Copenhagen-familien, hvor vi sammen kan skabe glæde gennem
smukt design.