HJÆLP OS MED AT STØTTE UKRAINE
Hvad der sker i Ukraine er ikke til at bære. Uskyldige mennesker som dig og mig, oplever netop nu det værst tænkelige.
ENAMEL Copenhagens formål er at skabe glæde hver dag gennem smukt design, hvilket føles svært lige nu.
Vi vil gerne tage et medansvar og støtter derfor Ukraine. På vegne af ENAMEL Copenhagen og founder Marie Rantzau donerer vi
100.000 kr. til Røde Kors. Vi har et fælles ansvar for at hjælpe de mange børn og kvinder på flugt, og ikke mindst de efterladte i Ukraine.
Vi håber meget I vil være med til at støtte vores fælles indsamling - vi står sammen og i sidste ende må glæden vindes tilbage, trods allerede umenneskelige uforglemmelige tab.….
Røde Kors er til stede i hele Ukraine og gør alt, hvad vi kan for hjælpe mennesker med akut behov for nødhjælp.
Røde Kors:
- Uddeler rent vand, mad og hygiejnepakker
- Giver beskyttelse - yder førstehjælp til sårede
- Yder psykisk førstehjælp til bange og desperate civile
- Uddeler kontantbeløb til familier på flugt
- Hjælper med vandforsyning, støtte og udstyr til hospitaler og klinikker
- Reparerer vital infrastruktur så som vandledninger og pumpestationer