Celebration Kollektion 2024
Gør dig klar til fest med ENAMEL Copenhagens eksklusive CELEBRATION kollektion! En smuk samling af skønner smykker, der stråler af kreativitet og markerer begyndelsen på noget nyt og spændende.
I år har vi fokuseret på mødet mellem to kontrastfulde designudtryk, der fremhæver hinanden på smukkeste vis. Smykkerne har nemlig en bølgende, næsten smeltet overflade, som står i stærk kontrast til de runde metalperler, som skaber en helt særlig og magisk harmoni.
Vi har ladet os inspirere af iskrystaller, der smelter og fryser igen i nye, uforudsigelige mønstre – en naturlig proces, der konstant overrasker med fascinerende former.
Et fuldendt smykke look
Kollektionen rummer alt fra små, funklende smykker med glitrende zirkoner til store, ekstravagante øreringe, der er perfekte til årets mange fester. Med glitrende emalje og klare zirkoner har vi skabt et ekslusivt og festligt udtryk, der fremhæver ENAMEL Copenhagens særlige designsignatur.
CELEBRATION 24 kollektionen er skabt til at gøre sæsonens mest mindeværdige øjeblikke endnu mere magiske. Kollektionen indeholder både sølvsmykker og guldsmykker, hvilket giver dig mulighed for at vælge den stil, der passer bedst til dig. Alle smykkerne er lavet i 18-karat forgyldt sterlingsølv, der sikrer en luksuriøs og holdbar finish.