Find de perlesmykker, du drømmer om

Elsker du den fine kombination mellem simple smykker og skønne perler, så har du det ligesom os. Hos Enamel er vi nemlig forelsket i smykker som perlehalskæder, øreringe og armbånd. Du får den perfekte balance mellem enkelthed og den lille detalje, der gør den helt store forskel. Perler er et unikum i sig selv, og dermed får du en tidløs klassiker med en helt særlig historie, når du køber perlesmykker hos os.

Kvaliteten er vigtig, når det kommer til vores perler. Derfor er hver enkelt perle nøje udvalgt og matchet på bedste vis. Vi anvender kun hvide og naturskabte ferskvandsperler, der sikrer elegante smykker, der får deres helt eget liv, når de kommer i spil.

Match dine pearls med andre smykker, og spring i dit favoritoutfit. Du kan også bære dem helt for sig selv. Det er nemlig helt op til dig, hvordan du føler dig smuk med perler. Her på siden kan du se vores udvalg af perlesmykker. Du finder både den lille, fine perle og de større af slagsen. Vi garanterer dig for, at der er perler for enhver smag.


Kvalitet og design med fokus på at skabe perlesmykker, der holder for evigt

Der hersker ingen tvivl om, hvem vi designer smykker til. For hos Enamel er den stærke og selvstændige kvinde i fokus. Du skal have mulighed for at finde smykker, der er både feminine, elegante og har karakter, som afspejler dig. I vores smykker med perler leger vi med de skæve og bløde former. Vi kombinerer det enkle med både klasse og kvalitet.

Enamel har eksisteret siden 2012. I dag er vi et af de førende smykkebrands inden for de skandinaviske grænser. Vores mission bygger på at producere kvalitetssmykker med de bedste materialer på markedet. Derfor anvender vi også ferskvandsperler, der er 100 % naturlige. Det tilføjer samtidig noget unikt til de fine perlesmykker, du finder her på siden.

Når du kigger i vores sortiment, finder du blandt andet perlehalskæder og perleøreringe. Alle vores guldkæder bliver produceret af 18 karat forgyldt sterlingsølv og bliver produceret gennem et langvarigt samarbejde i Thailand.

 

Find smukke perleøreringe i forskellige størrelser

Perler er kommet for at blive, når det kommer til smykker. Kigger vi 50 eller 100 år tilbage i tiden, så vi allerede her de smukke perlehalskæder og perleøreringe, som blev båret af karakteristiske kvinder over hele verden. I dag holder traditionen heldigvis ved, men den har fået lov til at leve et helt nyt liv. I stedet for den enkle perleørering, der blot består af perlen selv, har vi tilføjet ekstra kant og klasse.

Vores perleøreringe er karakteriseret ved, at de tager udgangspunkt i perlens centrale udtryk. Vores perleøreringe, der hænger, lader perlen falde pænt fra et guldvedhæng. På den måde bliver der tilføjet liv til selve perlen, der får lov til at kaste skygger og silhuetter på den helt rigtige måde.

Er du mere til de mindre perler, så er vores perleøreringe med flere perler eller en mindre perle måske noget for dig. De små perler sidder på en fin linje, hvor de følger de fine hoops, som de sidder fast på. De tilfører volumen og bevægelse til dit daglige outfit. Og så har vi selvfølgelig leget med guldstykket på vores øreringe. På den måde har vi fået Enamels DNA ind i smykket med smukke strukturer og former.

 

Et smukt perlevedhæng giver dig muligheden for selv at fortælle historien

Når det kommer til en perlehalskæde, er det sjældent nødvendigt med for mange elementer i spil. Derimod bærer den store perle sig selv med oprejst pande, ligesom du gør, når du bliver iklædt vores smukke perler.

Og hvad er bedre end et perlevedhæng, du selv kan bestemme over? Vores ferskvandsperle fås som vedhæng, og på den måde kan du selv bestemme, hvilket udtryk du ønsker. Du kan kombinere den med en anden halskæde og på den måde få to vedhæng i én og samme kæde. Eller du kan lege med både farver og struktur, der giver dig en personlig perlehalskæde, der fortæller historien.

Hvis du drømmer om en mere chunky kæde, men hvor der ikke er gået på kompromis med de feminine detaljer, er vores smukke perlehalskæder noget for dig. Her finder du den karakteristiske grønne farve sammen med en lille ferskvandsperle som vedhæng. Kæden har mere volumen end den almindelige kæde, men vi har bibeholdt det lette og simple udtryk. Der skal nemlig være plads til, at du kan udfolde dig.

 

Kombinér dit perlearmbånd med dine favoritsmykker

Vores perlearmbånd er til for at matche dine smykker på bedst mulig vis. Her får du den samme grundtanke, som er tilfældet med vores halskæde med ferskvandsperle. Og det helt centrale ved disse pearls er, at du kan kombinere dem med hinanden eller andre af dine smykker.

For at lade perlen komme i centrum kan du vælge at kombinere dit perlearmbånd med nogle af vores andre ringe eller øreringe. Du kan også tilføje et ekstra armbånd og lege med både sølv og guld, når du skal matche dine smykker.

 

Køb smukke perler hos ENAMEL

Vores perler er til for dig. For den stærke kvinde, der gerne vil gøre smykker til et statement og lade elegance blive kombineret med klare og kvalitetsbevidste valg. Det giver dig plads til udfoldelse og muligheden for at sætte dit helt eget præg på din fortælling.

Vores sortiment er hele tiden i bevægelse, og det gælder for alle vores smykkekollektioner. Derfor finder du altid noget nyt og spændende, som kan kombineres med mange af de smykker, vi allerede har. Så gå på jagt i vores sortiment af smukke perler lige her på siden, og klæd dig med stil.