Butikschef til ENAMEL Copenhagen STUDIO

Stillingsbeskrivelse – Butikschef til ENAMEL Copenhagen Flagship Store, STUDIO

Er du klar til at lede vores smykkeparadis og skabe uforglemmelige kundeoplevelser?

Hos ENAMEL Copenhagen er vores DNA at skabe glæde gennem smukt design, og vi søger nu en engageret og passioneret butikschef til vores flagship store på Gammel Kongevej, Frederiksberg.

Du bliver en del af en succesrig, formålsdrevet virksomhed, der har modtaget Børsens Gazelle-pris fem gange. Vores succes stammer primært fra vores stærke smykkeunivers kombineret med vores formål om at skabe glæde. Vi stræber efter at sprede glæde i alt, hvad vi foretager os. Vi tror på, at dette er nøglen til at skabe den bedste arbejdsplads med engagerede medarbejdere og derigennem opbygge stærke og langvarige relationer til vores kunder og samarbejdspartnere.

Om rollen:
Som butikschef vil du være ansigtet udadtil og den, der skaber en varm og indbydende atmosfære for vores kunder. Du vil have det overordnede ansvar for butikkens daglige drift og vil lede et lille dedikerede team på 2-3 deltidsansatte. Det er din opgave at sikre, at hver kunde får en unik og positiv oplevelse, når de besøger vores butik.

Dine ansvarsområder vil inkludere:

  • Personaleledelse: Være en inspirerende leder for dine medarbejdere og sikre, at teamet arbejder sammen for at nå butikkens mål.
  • Kundeoplevelse: Sørge for, at alle kunder får en førsteklasses service og går fra butikken med et smil på læben.
  • Salg: Drive salget og sikre, at butikken når sine salgs- og performance-mål.
  • Butiksdrift: Håndtere daglige opgaver som lagerstyring, vareopfyldning og visuel merchandise.
  • Aktivitetsplan: Samarbejd med salgschefen om at udarbejde en aktivitets- og eventplan, der tiltrækker og udnytter den trafik, som Gammel Kongevej og Frederiksberg byder på. Planen skal være fyldt med spændende og engagerende aktiviteter, der skaber en festlig atmosfære og glæde, så kunderne ikke kan modstå at besøge vores charmerende og velbesøgte smykkebutik.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra detailbranchen, gerne som leder eller med personaleansvar.
  • Er udadvendt, serviceminded og har en passion for smykker og design.
  • Er struktureret og god til at skabe overblik i en travl hverdag.
  • Har stærke kommunikations- og lederevner, som kan motivere og engagere dit team.
  • Trives med også at arbejde alene (når ikke I står flere i butikken) og at du ser kunderne som dine kollegaer

Vi tilbyder:

  • Et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø i en anerkendt smykkevirksomhed.
  • Muligheden for at sætte dit eget præg på butikken og være med til at skabe noget unikt.
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling og trivsel.
  • Tæt samarbejde med vores salgschef, Gitte Justesen Bay, og et dedikeret team.

Hvem er vi?
ENAMEL Copenhagen er et skandinavisk smykkebrand etableret i 2012 af designer Marie Rantzau. Maries kærlighed for smykker startede da hun rejste ud i verden og fandt unikke smykkematerialer som hun designede de første kollektioner af. Marie tror på at farver er med til at skabe glæde, hvorfor dette altid er et element i ENAMEL universet. ENAMEL Copenhagens smykker sælges i udvalgte stormagasiner, lifestyle- og smykkebutikker i 17 forskellige lande. Samt i egen webshop og butik på Gl. Kongevej på Frederiksberg.

Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt! Vi glæder os til at byde dig velkommen til ENAMEL Copenhagen-familien og sammen skabe glæde gennem smukt design.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt - vi ansætter løbende. Dog senest 31. november 2024

Ansøgning sendes til: gitte@enamel.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!